Lilly

Opdrætter AATS
Køn Hun
Født 16. februar 2006
Fænotype Blue hooded
Genotype aa dd Pp hh
Død 30. april 2007 - 1 år, 2 måneder
Andet Købt 13. marts 2006 hos Aalborg Teknisk Skole.

Jeg havde aldrig drømt om at Lilly ville blive så menneskeglad som hun er, hun elsker at rende fra person til person og slikke dem på munden, og forsøge at tvinge deres mund op, så hun kan stikke hele hovedet derind og give dental behandling af 1. klasse.

Hun er den første rotte der har fået lov at stikke sit hovede ind i min mund (se evt. billede i hendes galleri).
Der er ingen tvivl om at hun har taget kampen op med Emi om at blive "fars" yndlings rotte.

Alle der har mødt Lilly, har været ved at stjæle hende med hjem, da hun virkelig forstår at charmere sig ind i deres hjerter på ganske få minuter.

Hele december 2006 tilbragte hun i selskab med 2 forskellige hanrotter (ikke samtidigt), men der kom desværre ingen unger ud af det, og hun endte med at falde for aldersgrænsen for 1. parring, hvilket har gjort rigtigt ondt at måtte acceptere.

30. april 2007:
I slutningen af marts blev hun udlånt som selskab til Blackies Evil-Lyn, som samtidig blev udlånt til en parring hos Hartmann's Tamrotter.
Kort efter ankomsten hos Hartmann's Tamrotter begyndte Lilly at få mislyde, og hun kom til dyrlægen, og kom på en 10 dages kombikur med baytril og ronaxan, men efter de 10 dage blev vi enige om at forsætte yderligere 10 dage, da det ikke var blevet bedre.
Jeg aftalte med Hartmann's Tamrotter, at Lilly skulle hjem igen, når jeg var færdig med at flytte, hvilket var idag mandag d. 30. april 2007 om aftenen.
Men allerede kl. 11 om formiddagen, får jeg en melding om at Lilly gisper efter vejret, og nogle gange springer panisk rundt i buret, og i samråd med Hartmann's Tamrotter, kommer hun til dyrlægen, som ikke mente der var noget at gøre, og det kunne ikke udelukkes at det muligvis var en tumor i de øvre luftveje, der var ved at kvæle hende.
Hartmann's Tamrotter ringede til mig fra dyrlægen og fortalte om Lilly's situation, og jeg måtte tage den tunge beslutning i telefonen, uden at have set min lille pige i 3 uger.

Tabet af Lilly er det hårdeste tab, da hun i sandhed var en meget lille pige, men med den største personlighed. Hun fik lært mig, at tandrensning ikke var så ulækkert som jeg førhen synes, for hun spurgte aldrig om lov, før hun gik i gang.
Hvis man nægtede at åbne munden frivilligt, så tog hun fat i underlæben med den ene forpote og knugede hårdt, indtil man bare måtte sige av, og derved åbne munden, og hun var hurtig som lynet til at stikke hovedet indenfor.

Hun var den første af alle mine rotter der udviste denne interesse, men hurtigt fulgte flere andre efter, da hun nærmest oplærte dem i kunsten.

Der vil aldrig findes en rotte, som Lilly igen, hun var en ener, en rotte i en klasse for sig selv.
Hun er allerede stærkt savnet, og sorgen over tabet af hende, er umenneskeligt stort, og dybt uretfærdigt i så ung en alder.

Hvil i fred min lille smukke og dejlige Lilly-pige, du var min bedste hunrotte nogensinde, samt alles bedste ven, både andre mennesker og rotter.