Bell

Opdrætter Ukendt
Køn Hun
Født Ca. 11. august 2007
Fænotype Blue irish dumbo
Genotype aa dd Hhi dudu
Død 20. juli 2009 - 1 år, 11 måneder
Andet Oprindeligt købt på Reptil & Terrariemessen i Herlev 6. september 2007 af Rottehullet, men omplaceret til mig 8. marts 2008.

Bell er en rigtig sød og stille pige, som gik direkte ind i gruppen uden problemer hvor hun stortrives.
Overfor mennesker er hun meget kontaktsøgende.

Desværre har hun vist sig at være steril efter at have gået sammen med en han der tidligere har fædret 3 kuld uden at blive drægtig.

Bell var en af dem der blev hårdest ramt under SDA og Mycoplasma pulmonis udbrudet i januar 2009, hvor hun fik kroniske mislyde på lungerne pga. arvæv.
Men selv om hun var den eneste der fik udtørret og hævet øje pga. SDA'en fik hun ikke nogen permanente skader på øjet, men siden maj har hun dog fået grå stær i begge øjne.

20. juli 2009:
Den sidste måneds tid har hun virket mere og mere skidt tilpas, og jeg havde hende under skarp observation for at se hvornår hun begyndte at lide.
Og her til aften da jeg ville tage hende ud for at veje hende, føltes det som at tage rundt om livet på en højdrægtig hunrotte, og det viste sig hun havde en kæmpe knude inde i maven.

Jeg valgte at give hende få fred her inden jeg skulle i seng, da hun tydeligt havde det meget skidt og hun sad blot og hang med hovedet inde i buret.

Efter aflivningen kunne jeg for alvor mærke hvor stor knuden egentligt var, og den var på størrelse med en bordtennisbold.
Det er ikke sært hun så så skidt ud til aften, og har set skidt ud det meste af tiden her den sidste måned.

Tak for et dejlig bekendtskab Bell, du vil altid være savnet for dit rolige sind.

Hvil i fred lille skat.