KA. Dancing With Wolves

Opdrætter KaBoas
Køn Han
Født 25. december 2003
Fænotype Himalayan rex
Genotype cch Dudu Rere
Død 29. marts 2006 - 2 år, 3 måneder
Andet Omplaceret fra privat person 3. oktober 2005 (kastreret 30. september 2005 pga. aggressivitet).

Lørdag d. 30. juli 2005 skulle jeg hente 2 rotter hos en privatperson, men inden jeg hentede dem skulle jeg forbi deres tidligere ejer og underskrive en omplaceringskontrakt, og her blev jeg præsenteret for en smuk himalaya rex dreng, der også søgte nyt hjem og som jeg fik lov at holde.
Wolfie splattede fuldstændigt i mine hænder, og jeg sagde at jeg også meget gerne ville give ham et godt hjem, og han kom ned i transportkassen.
Bagefter hentede jeg de 2 andre hanrotter, og her begik jeg den fejl at sætte 2 hanner på knap halvandet år ned til en anden fremmed og jævnaldrende hanrotte.

De skulle bo i den store transportkasse til dagen efter hvor turen gik retur fra Sjælland til Aalborg, men om aftenen var der uro i transportkassen og da jeg kiggede ned i den havde Wolfie bidt en af de andre hanner i hovedet, så øjenlåget var flækket og skulle syes hos dyrlægevagten.

Vi aftalte med den tidligere ejer at Wolfie skulle retur til hende med det samme og han blev afleveret få timer efter han var blevet hentet.

Da jeg kom hjem til Aalborg snakkede jeg meget med Wolfie's ejer om at jeg stadig gerne ville have ham hjem, og da Wolfie før havde haft problemer med andre hanner (noget vi tog en dum chance med) blev vi enige om at deles om en kastration og den tidligere ejer sørgede for at han blev kastreret inden næste gang jeg kom til Sjælland 2 måneder senere, hvor jeg endelig fik Wolfie hjem d. 3. oktober 2005.

29. marts 2006:
Idag måtte jeg gå den tunge gang med min dejlige omplacerings kastrat Wolfie.
Hans bagben var så svækkede at han kun kunne opholde sig i bunden af buret og han havde stort besvær med at gå.
Kun 6 måneder fik jeg fornøjelsen af denne dejlige dreng, som endte med at blive alfa i min pigegruppe.

Hvil i fred gamle dreng, du vil altid være savnet for dit godmodige sind overfor mennesker.