Tarzan

Opdrætter ZooZity
Køn Han
Født Ca. 14. januar 2004
Fænotype Agouti hooded
Genotype A- hh
Død 4. oktober 2006 - 2 år, 9 måneder
Andet Købt i ZooZity 29. februar 2004.

Tarzan har altid været en meget speciel dreng, som betyder meget for mig.

Da han var omkring 6 måneder gammel begyndte han at blive aggressiv overfor de andre drenge. og efter yderligere et halvt års kamp for at prøve at få ham til at acceptere deres tilstedeværelse i buret valgte jeg at lade ham kastrere 2. februar 2005.
1 måned efter kastrationen forsøgte jeg atter at sætte ham sammen med de andre drenge, og de gik over al forventning.
Han udviste ikke længere nogen aggressiv adfærd medmindre han blev provokeret, og han gik ind i buret og overtog rollen som alfa.
Denne rolle besad han i 8 måneder indtil han stille og roligt trådte tilbage og lod sig glide ned igennem hierakiet.

Da han i en alder af næsten 2½ år, havde så svage bagben at han kun meget sjældent fik kæmpet sig op på hylderne og blev flyttet ud af drengegruppen og over i et pensionistbur, sammen med Phoebe der døjer med svage lunger, opstod der meget uro og ballade i drengeburet.
Selv om Tarzan ikke længere havde nogen rang og alle de unge forsøgte at parre sig med ham, havde han alligevel en vigtig rolle i buret.
Det viste sig at han havde været et samlingspunkt for alle de andre, som alle har kendt ham det meste af deres liv.
Tarzan var nemlig en rigtig hygge onkel for alle de nye rotter der kom til. Han lå altid på ryggen og vred sig, mens de unge rotter hoppede og legede ovenpå ham.

Selv om han idag er 2 år og 8 måneder gammel med svage bagben og ude af stand til at holde sig selv ordentligt ren, sprudler den gamle rotte stadig af en stor livsglæde, masser af energi og et friskt og ungt sind.
For ikke at snakke om hans meget store appetit. Tarzan kan uden problemer spise mere mad en nogen anden rotte jeg har mødt, på trods af hans høje alder.

4. oktober 2006:
Tarzan er idag sovet ind i en flot alder af 2 år og 9 måneder.
Han har de sidste 2 dage virket meget gammel og træt i forhold til hans normale tilstand, og allerede igår tog jeg beslutningen om at tage ham til dyrlægen og lade ham få fred, men så længe kunne hans krop heldigvis ikke holde.
Jeg er glad for at han selv sov ind i buret, så jeg slap for at tage ham ud på endnu en stressende transport.

Tarzan har lige siden jeg købte ham betydet rigtigt meget for mig, han var som en lille hund og han elskede alle mennesker og efter kastrationen også andre rotter og han er den rotter jeg har haft flest oplevelser med, da han altid var mit foretrukne valg når der skulle en rotte med ud på tur.

Hvil i fred gamle ven, jeg ved du havde et godt og langt liv, med masser af gode oplevelser.