Melvin the Superhero

Opdrætter Ukendt
Køn Han
Født Ca. 26. april 2010
Fænotype Blue banded husky dumbo
Genotype aa dd Momo hh roro dudu
Død 16. november 2011 - 1 år, 7 måneder
Andet Købt i ZooZity 7. juni 2010.

Far til kuld E2.

Melvin er opkaldt efter Jeff Dunham's dukke, Melvin the Superhero.

Normalt er jeg stor modstander af køb af rotter i ZooZity, men da jeg fandt denne skønhed blandt deres foderrotter i krybdyrsafdelingen var jeg sikker på at ham måtte jeg bare eje.
Jeg fik dem til at holde på ham til den efterfølgende dag imens jeg fandt et karantænested til ham.
Det lykkedes mig at finde et karantænested her i Albertslund hos en der tidligere har haft rotter og som før har sagt hun meget gerne ville hjælpe os med den slags.

Dagen efter kørte jeg ud i ZooZity da de åbnede og købte ham og kørte direkte ud til karantænestedet, hvor jeg også fik taget de første billeder af ham.

Melvin ankom d. 21. juni 2010.

Melvin er en fantastisk dejlig dreng, som fungerer rigtigt godt i sin gruppe hvor han er helt neutral.
Når lågen bliver åbnet hænger han der med det samme hvor han elsker at slikke fingre eller give et kys hvis han får lov.
Han er meget kontaktsøgende overfor mennesker og elsker opmærksomhed, og ude på sofaen er han meget "farsyg".

Helbredsmæssigt døjer han med noget astma, der er fremprovokeret af skimmelsvamp i lejligheden, hvor han i korte perioder med et par måneders mellemrum har brug for astmamedicin.
Hans astma er iflg. dyrlægen ikke arveligt.

Dertil har han haft en enkelt mild forkølelse, som blev klaret med baytril i 10 dage.

Melvin blev d. 18 maj 2011 udlånt til RASK Rats kuld A, som desværre endte med at hunrotten ikke kunne føde kuldet, da hun havde fået en infektion i underlivet tidligt i drægtigheden.

28. juni 2011 blev han far til Blackies Tamrotters kuld E2, hvor det viste sig at han bærer mock mink.

6. september 2011:
Igår var Melvin endnu engang hos dyrlægen med sine luftvejsproblemer.
Han har det sidste års tid haft lungebetændelseslignende symptomer, og har været hos dyrlægen adskillige gange og har været på lige så mange forskellige slags medicin, men intet har hjulpet, og igår blev det besluttet at det skulle være slut med medicin og der skulle nu tages et røntgenbillede af hans luftveje.

Røntgenbillederne viste at der var en 1 cm tyk slørring i lungerne, som er en kronisk skade på bronkierne, hvilket er forårsaget af astma og en gammel lungebetændelse, og der er ikke nogen mulighed for behandling, og dyrlægen vurderede at så længe han ikke viste tegn på mistrivsel kan han sagtens leve med denne skade, og skal nu bare have lov til at nyde livet som pensionist.

16. november 2011:
Idag fik en en af de største personligheder og en af mine absolute yndlingsrotter gennem tiden fred.

Melvin the Superhero havde gennem længere tid døjet med luftvejene, først pga. astma, som var fremprovokeret af skimmelsvamp i lejligheden, og derefter pga. en lungebetændelse, som havde dannet et stort grimt arvæv i hans lunger, og som gjorde at han konstant havde mislyde og gryntede.
Og i maj måned fik han skader på begge øjne, og der kunne ikke gøres noget ved disse, da de øjendråber der skulle kunne have hjulpet var udgået af produktionen, men dyrlægen vurderede at han sagtens kunne leve med det uden problemer, og selv om at der var tydelige ar på begge øjne, samt nedsat synsevne, så var hans sind og adfærd uændret af det, og han var med jævne mellemrum til kontrol hos dyrlægen hvor jeg fik at vide at det så fint ud og det var kun overfladisk.

Desværre opdagede jeg igår at der var tegn på infektion i begge øjne, hvilket gjorde at jeg måtte tage den tunge beslutning og fik ham aflivet idag, for nu kunne det ikke gå længere.

Melvin var en fantastisk, speciel og dejlig dreng, som fungerede rigtigt godt i sin gruppe hvor han var helt neutral.
Når lågen blev åbnet hang han der næsten med det samme hvor han elskede at slikke fingre eller give et kys hvis han fik lov.
Han var meget kontaktsøgende overfor mennesker og elskede opmærksomhed, og ude på sofaen var han meget "farsyg", og kunne finde på at følge efter mig, hvis jeg ryggede ned i den anden ende eller over i den anden sofa.

Når man sad med ham, skulle man ikke gøre andet end bare klø ham på ryggen, og man kunne næsten ikke gøre det hårdt nok før han begyndte at powerslikke ens arm eller tøj, og var det rigtigt godt, så forsøgte han at vende sig om og slikke på den hånd man kløede ham med.
Nøjedes man bare med at stryge ham blidt ned over ryggen, så lagde han sig næsten lige så lang han kunne blive og lignede mest af alt en kat der blev kælet med.
Og hvis han inde i buret var blevet trynet af en af de andre og jeg tog ham ud for at berolige ham igen, så skyndte han sig at putte sit hovede ind mod min kind eller ind under min hage, og jeg kunne virkeligt mærke hvordan han pressede sit hovede ind til mig, og nogle gange behøvede han ikke engang at have været blevet trynet, så var det nok at han bare var kommet ud af buret til en hyggestund.

Melvin var bare mit hjertebarn, og mit drengebur er blevet helt tomt efter at han ikke længere er der, for han var en af de største personligheder med et enormt kærligt hjerte.

Hvil i fred min skønne dreng, du vil aldrig blive glemt.