Cats Garonne

Opdrætter Cats Rotter (kuld F)
Køn Han
Født 3. november 2004
Fænotype Mock mink berkshire husky dumbo
Genotype aa momo Rr Hh roro dudu
Død 1. oktober 2006 - 1 år, 11 måneder
Andet Da Cats Rotter desværre var nødt til at omplacere alle sine rotter pga. hendes boligselskab, valgte jeg at tage mig af alle hendes hanner i samarbejde med Dots Rats, så hun kunne få dem tilbage når hun engang får mulighed for dette.
Men da hun ikke kan overskue de høje dyrlægepriser hernede i Fredericia ville hun gerne omplacere nogle af sine pensionerede rotter og dem der ikke var planer om videre avl på, men da Garonne er fra en linje der er underlagt omfattende og overdrevne løgne, valgte jeg at tage dem fra den linje til mig, som mine dyr.

Garonne vil ikke indgå i avl hos mig og skal i stedet gå her og nyde tilværelsen som kæledyr.

1. oktober 2006:
Ved 9 tiden i morges pakkede jeg alle dyrene i transportkasser i forbimdelse med flytningen fra Fredericia til Albertslund, men kun 3 timer senere, ville jeg kigge til dyrene, da der stadig var længe til de skulle ned i flyttebilen, og til mit store chok fandt jeg Garonne død.

Selvom jeg kun nåede at have fornøjelsen af ham i en lille måneds tid, var jeg allerede blevet ret glad for Garonne, han lavede aldrig ballade og han gik næsten problemfrit ind i min drengegruppe.
Det eneste problem jeg havde, var at han var de andres bølle-offer nr. 1, hvilket resulterede i adskillige skrammer og sår rundt om på hans efterhånden slidte krop.
Han har gennem sit næsten 2 år lange liv, altid været et let offer for de værste bøller, hvilket tydeligt kunne ses på hans krop, som var fyldt med ar og hårløse pletter efter de mange sår han har haft gennem tiden, og med introduktionen i min gruppe håbede jeg han omsider kunne få ro på sine sidste dage, men det var desværre ikke tilfældet.
Det var planen at Garonne efter flytningen skulle flytte ind i pensionistburet sammen med Chamys, hvor de skulle holde gamle Tarzan med selskab.

Garonne vil blive savnet for sit alt for rolige og godmodige sind.