Ferdinand

Opdrætter Privat
Køn Han
Født 25. oktober 2008
Fænotype Fawn berkshire
Genotype A- rr Hh
Død 28. juni 2010 - 1 år, 8 måneder
Andet Købt 6. december 2008.

Ferdinand er en skøn dreng med stor personlighed og charme.

Han elsker mennesker og hænger konstant ud af lågen og render gerne ud på fremmede folks skuldre hvis buret er åbent, og han er meget opmærksomheds krævende.

29. juni 2010:
Sidste mandag måtte jeg haste til dyrlægen med min kæledægge, Ferdinand, som pludseligt sad med et øje der bulede kraftigt ud af hovedet og indersiden af øjenlågene, samt tårekanalen var hævet kraftigt op, og dyrlægen sagde at det lignede et tilfælde af hårvæskt inde i øjenhulen, hvor et hår så ville ligge inde bag øjet og krølle sammen og til sidst fylde så meget at øjet ville blive presset ud af (han havde set lignende tilfælde 2 gange tidligere), og han sagde at jeg skulle smøre hans øje 2 gange dagligt med Fucithalmic og skulle komme til kontrol allerede om onsdagen.

Onsdag kiggede han på ferdinand's øje og sagde at der var stor forbedring og jeg skulle bare forsætte i yderligere 7-14 dage med Fucithalmic.

Søndag fortalte Helle mig så, at øjet var blevet værre igen (jeg var ikke selv hjemme), og hun optog en video hvor det var tydeligt at det var et kraftigt tilbagefald, og vi blev enige om at kontakte dyrlægen mandag morgen (igår).

Dyrlægen sagde at han skulle til en øjenspecialist og ligges i narkose og have fjernet det der sad inde bag ved øjet og pressede det ud, men dette ville jeg ikke byde min yndlings hanrotte i en alder af 1 år og 8 måneder, både pga. hans alder, men også pga. indgrebets voldsomhed for på lille et dyr og der blev i stedet aftalt at Ferdinand skulle have fred når Helle kom ned med ham.

Da Helle kom ned til dyrlægen og han havde kigget på Ferdinand, ændrede han sin diagnose fra sidste uge... det var ikke en hårvækst i øjenhulen, men en slem byld inde bag øjet, og aflivningen var det eneste rigtige for min lille dreng.

Ferdinand var en éner, en charmør og en opmærksomhedskrævende og fantastisk dreng, han vidste han kunne tillade sig næsten hvad som helst og benyttede sig meget af dette, når han bare gik ud af buret og ned på gulvet, som om han altid havde fået lov til dette, på trods af at gulvet er et strengt forbudt område for rotterne.

Fremmede folk skulle heller ikke stå for tæt på den åbne låge, hvis de ikke kunne lide at få en rotte på skulderen, for her var Ferdinand ofte lyn hurtigt ved lågen.

Han elskede yogurtdrops og lige inden Helle tog af sted med ham kværnede han problemfrit 4-5 stykker.

Jeg nåede aldrig at sige farvel til min elskede lille bamse, før han blev revet fra mig, men hans lidelse kunne ikke have ventet til jeg selv kom hjem fra hospitalet, for han havde store smerter i sit øje.

Jeg håber du har det meget bedre på den anden side nu, og du ved at vi vil savne dig ubeskriveligt meget og at du var højt elsket for dit dejlige friske og påtrængende sind, og selv om vi aldrig fik nogen afkom efter dig på trods af 2 drægtige hunner, så vil du altid leve videre i vores hjerter.

Hvil i fred, fars lille bamsedreng.