Castor

Opdrætter Privat
Køn Han
Født 24. august 2005
Fænotype Amber hooded
Genotype A- pp hh
Død 26. november 2006 - 1 år, 3 måneder
Andet Kuldet Castor er fra blev født hos en, for mig, ukendt person, der ikke vidste der var unger før de var 1 uge gamle, og det var en pige der var på besøg hos denne person der opdagede der var unger i reden og som fandt personen uansvarlig og købte moderen og alle ungerne og opfostrede kuldet hjemme hos sig selv.

Castor har gennem flere måneder været et stort problem i drengeburet, hvor han dagligt gik amok på de andre og hvor ikke engang jeg kunne komme til ham, uden at han skabte sig åndsvagt.
Enkelte har med tiden fået en del småsår og skramer, men ingen alvorlige skader. Den alvorligste skade var en dyb flænge i nakken på burets ældste dreng, som dog hurtigt helede igen.
Jeg har længe overvejet at lade ham kastrere, men efter nogle uger helt uden hans hysteriske anfald, har jeg lagt disse planer på hylden igen.
Jeg vil dog vente og se tiden an, om han egner sig til avl, da han nu 2 gange med få ugers mellemrum har nappet mig i øret, når han sad på skulderen, og begge gange gik der hul, så det blødte.
Gennerelt set er han en skøn dreng at have med ude og skulder-ride sammen med, og jeg håber de 2 uheld med mine ører skyldes at han har ment at jeg ikke har haft min opmærksomhed rettet nok imod ham, når han var ude, samt at det er et uheld at der begge gange gik hul.

Castor adfærdsproblem forsvandt i slutningen af maj 2006, og han har siden da været ganske stabil overfor de andre rotter.
Hvis han kan holde sit temerament på det niveau han har ligget på de sidste 3-4 måneder, vil han uden tvivl komme i betragtning som avlsdyr.
Dog vil jeg helst vente til han er 1½ og helst 2 år med at bruge ham, pga. hans problemtiske teenage periode.