Ben

Opdrætter Privat
Køn Han
Født 27. februar 2008
Fænotype Chocolate irish dumbo
Genotype aa bb Rr Hhi dudu
Død 5. februar 2010 - 1 år, 11 måneder
Andet Købt 19. april 2008.

Ben er virkeligt en skøn dreng, som fik en lidt uheldig ankomst hertil.
Havde lige hentet ham hos avleren, og havde placeret ham på min mors badeværelse, mens jeg var der, og på et tidspunkt hvor jeg ville kigge til ham, sked han en kæmpe klump af små hvide orme ud i min hånd, og han blev derfor isoleret ude i mit køkken i de 3-4 uger han var på ormekur.
I denne tid blev han kun håndteret når han skulle have medicin, og ellers kun en enkelt lille nus bag ørene når han fik vand og mad, og dette virkede han ikke til at være særligt glad for.
Men efter at han kom ud af isolationen og endelig kunne blive introduceret til de andre, gik der ikke mange dage før han faldt til ro overfor mig, og han fandt hurtigt tryghed hos Apollo, som beskyttede ham mod de store drenge, når de blev for slemme.

Ben udviklede sig hurtigt til at blive en rigtig humør-kysser, og en ægte charmetrold, og meget af sin opførsel er det tydeligt at han har lært fra Apollo.
Ligesom sin læremester kan Ben slippe afsted med det meste, som f.eks. når han går på rov i min aftensmad, hvis det indeholder chili-beans eller kidney-beans, som han elsker meget højt.

Socialt er Ben uden rang og er meget mild og imødekommende overfor nye rotter, og selv fremmede og dominante rotter, som puffer pels af ham, ignorerer han og forsøger istedet at groome dem, så de køler lidt af.

5. februar 2010:
Vi havde lige delt pølser ud til alle rotterne, da jeg ville tage Ben ud og nusse lidt med ham, da jeg opdagede noget der stak ud af endetarmen på ham... det var en blodrød klump på størrelse med en stor klump afføring, og jeg vidste med det samme at dette ikke var noget godt og der kun var én vej for ham.

Da jeg sad med ham kunne jeg med det samme mærke at jeg ikke ville kunne hjælpe ham over regnbuebroen selv på en hurtig og forsvarligt måde og vi ringede med det samme til Albertslund Dyreklinik, som sagde vi bare skulle komme derned med det samme (vi bor 20 minuter til fods derfra).

Dyrlægens første skøn var at han havde "skudt tarmen" ud og der rigtigt nok ikke var noget at gøre for ham, og han fik et par sprøjter at falde i søvn og mens han faldt i søvn forsvandt klumpen ind i ham igen og når man mærkede mellem testikler og halerod kunne man tydeligt mærke at det nærmere føltes som en tumor i tarmen, og det er kun en måned siden han var ved vores egen dyrlæge pga. kraftige mislyde på lungerne og blodig afføring, hvor dyrlægen mistænkte at det kunne være noget cancer i tarmene, og han fik noget medicin i 3 uger, som tog de værste mislyde, samt stoppede den blodige afføring, og afføringen har været pæn og normal i de sidste 2 uger inden dette.

På tirsdag vil Ben blive afleveret til obduktion hos vores egen dyrlæge, så vi kan finde ud af præcist hvad der sidder i hans tarme, som nu har kostet ham livet, for det VIL jeg vide, samt jeg VIL vide om det er noget der kan være arveligt.

Ben, du var min kæledægge og en helt speciel dreng med et næsten alt for blidt temperament, og når en fremmed dominant hanrotte puffede pels overfor dig ignorede du dette og begyndte at gromme dem i stedet... du tog altid varmt imod nye rotter, uanset deres alder, og denne egenskab har du heldigvis givet videre til dine 3 fantastisk og dejlige børn, som vi alle har herhjemme.

Allerede fra den dag du flyttede ind i drengegruppen knyttede du et meget tæt bånd til Apollo, som vi mistede for lidt over et år siden, og i to var stort set uadskillelige, og efter tabet af Apollo knyttede du dig aldrig på samme måde til nogen anden, selv om det virkede til at du havde et godt forhold til især Ferdinand.

Drengegruppen vil aldrig være det samme uden dig og dit fantastiske sind, og buret føles allerede meget tomt nu du ikke længere er der.

Hvil i fred dejlige Ben.

9. februar 2010:
Ben blev idag obduceret, mens jeg selv var til stede, og det var lidt hårdt at overvære sin bamse blive splittet ad på den måde.
Men resultatet var både ufatteligt glædeligt, men har også efterladt en tom og bitter følelse.

Det glædelige var at der ikke var tale om cancer eller ander der kunne være arveligt, men noget der kaldes tarm prolaps, dvs. at tarmmusklerne ikke fungerede som de skulle, og det der stak ud af enden på ham da han blev aflivet var "bare" tarmvæggen der var "kollapset" så den lå rundt om hans afføring og derved presset ud.

Den bitre følelse kommer så af at dyrlægen sagde at der faktisk kunne have været gjort noget for ham, nemlig at man havde stoppet tarmvæggen tilbage med en vatpind og havde givet ham en indsprøjtning med noget muskel afslappende/stimulerende... ufatteligt bittert at vide at man faktisk har fået aflivet en af sine yndlingsrotter når han kunne have været reddet.

Trøster mig nu bare med at jeg har hans 2 fantastisk sønner, som der stadig kan avles på med sindsro og de vil begge indgå i avlen, så fremt deres temperament stadig er lige så skønt når deres tid kommer.